Volapyk med Cathrine Lervig

Volapyk! med Cathrine Lervig

billede-23-09-2016-ribe

Lige inden vi går igang. 10 minutter efter er rummet fuldt af livligt publikum.

Her havde vi aldrig været før.  På Udviklingscenter Ribes opslag om Farupvej 8E er der følgende beskrivelse af borgerne: ”Unge og midaldrende borgere med funktionsnedsættelser. Mange har autistiske træk og psykiske problemstillinger”. Jeg skriver dette, fordi det er sjældent, vi bliver inviteret til at spille på institutioner med grupper af borgere, der udelukkende har sådanne problemstillinger. Vi var derfor spændt på at se, hvordan oplevelsen ville være for dem.

Vi var spændt på, om der kunne blive ro til at lytte og hvordan de ville reagere – og selvfølgelig også, hvordan vi kunne samle dem i et lyttende og spillende fællesskab.

Da vi startede – jeg med stemmen alene – var der meget uro. For publikum havde gang i mange forskellige ting: Der blev sagt lyde og kigget i alle mulige retninger. Både vi og vores opstilling blev kommenteret og der blev snakket om dagens øvrige gøremål. En lille væver mand spadserede frem og tilbage og skabte sin egen rute, imens han fulgte med i det, der foregik.

Da publikum opdagede, at deres udtryk blev svaret på  som en del af musikken, varede det ikke længe før gruppens opmærksomhed samledes. Og deres nysgerrighed og opmærksomhed åbnede sig, både med hensyn til at lytte til vores musik – og til selv at sige lyde og spille og være med. Den vandrende mand havde et varmt glimt i øjet… i den del, hvor alle spillede med, drillede jeg ham lidt ved at gå i hans rute og bevæge mig som ham … det ku tydeligt ses på glimtet i øjet, at det ku han li’ og han kom nu stadig tættere og tættere på i sin rute.

Det blev et meget festligt og levende arrangement, der så superflot viste, at der bor en musisk sjæl i alle mennesker – der både har lyst til at hengive sig til den følelsesmæssige rejse, musik er, som lyttende og spillende – og har lyst til at lytte til det meditative og til de dele med gang i – og har lyst til at deltage på hver SIN måde, intenst og ”kraftfuldt” – med lyde, rytmer og bevægelse – i et ordløst, improviserende fællesskab.

Vi spillede to sæt med kaffe og kagepause imellem.

Det blev en dejlig eftermiddag. I skøn kontakt med stedets livlige borgergruppe, der morede sig, undrede sig, levede med og deltog på hver deres særlige måde – med stor entusiasme.

Personalerne var selvfølgelig en vigtig støtte. De er borgernes nærmeste i situationen og deres fokus, åbenhed, opbakning, glæde og nærvær smittede….

Tak til Pernille Fast og hele holdet.